Så fik forårsvarmen og den stærke blæst skovlen under den hårdføre Arresø is. Blæsten fik så godt fat i den ujævne isflade at selv de tykkeste isflager blev presset op på land, hvor de knækkede af og lod iskrystallerne glimte i solen. Næsten som en gletcher, der hensynsløst skubber alt foran sig.
Det blæste voldsomt den 23/3. Allerede tidligt om morgenen kunne man høre når isen slog revner, og midt på formiddagen begyndte de kæmpestore, løsrevne isplader at skubbe sig ind over hinanden. Det lyder faktisk ret dramatisk og indgyder en vældig respekt for de kræfter isen har.
Ved frokosttid kunne isen ikke længere holde stand mod den kraftige blæst fra Auderød/Vinderød siden af søen, og påbegyndte så landgangen. Søbredden holdt dog skansen flot og samlede isflagerne i bunker langs det meste af fællesarealet efterhånden som de brækkede af
På bare et par timer kravlede adskillige kubikmeter is på land (23/3 2010 kl. 14:01).
Selvom isen stadig var 10-11 cm. tyk var den så skrøbelig at den knækkede i stykker af 10-40 cm. når den blev skubbet op på land. Udover at være et rigtig flot syn, så var det også en fryd for ørerne at overvære. Det lød så smukt som når glasprismerne i en gammel lysekrone klirrer mod hinanden – blot med den forskel at lydkilden var flere hundrede meter lang i stedet for punktformet. Fantastisk oplevelse! (23/3 2010 kl. 15:27).
Allerede næste morgen var det hele overstået. Udover isbunkerne langs bredden og en smule grødis var Arresø isen gået over i historien, og det nød alle vandfuglene i fulde drag (24/3 2010 kl. 06:47).