Referat: Folkemøde Ren Arresø Dato: Søndag den 30. august 2026, kl. 13-16 Sted: Auderød Havn, Frederiksværk
Formålet med folkemødet var at drøfte status, fremtidige planer og konkrete løsningsmodeller for at nedbringe fosfor- og næringsstofudledningen til Arresø, herunder udnyttelsen af den nuværende finanslovsbevilling på 2,5 mio. kr. Debatterne blev styret af TV-vært Divya Das.
Velkomst og rammesætning Mødet blev indledt med en velkomst af formand Lotte Andersen og næstformand Karen Tommerup fra Foreningen Folkemødet Ren Arresø, efterfulgt af fællessang med Katrine Muff.
Den overordnede målsætning for Arresø er at fjerne 3,5 ton fosfor (P). Professor Theis Kragh fra SDU indikerede, at hvis den rette indsats ydes, kan Arresø blive ren på 5-8 år. Dette står i kontrast til f.eks. Furesøen, hvor sedimentforholdene betyder, at en oprensning kan tage måske 40-50 år eller mere. Klaus Bindslev (R) opstillede et succeskriterium for Arresø; der skal kunne ses markante forbedringer inden for 5 år, dette har rykket sig siden tidligere folkemøder, hvor man arbejdede med en 10-15 års horisont.
Status, målinger og økonomi (Debat 1) Professor PhD Theis Kragh (SDU) og Per Kølster (formand for Nationalpark Kongernes Nordsjælland og sekretariat for Arresø Trepart) fremlagde de videnskabelige og organisatoriske rammer:
Massebalance og hotspots: Theis Kragh har udarbejdet en massebalance for søen. Udledningen af Fosfor sker pulsvis, og indsatsen skal målrettes specifikke “hotspots”. Erfaringer fra Vejle viser, at blot to delområder stod for op mod 40 % af den samlede udledning.
Behov for data: Det vil tage ca. 5 år at færdiggøre de fulde målinger via de nuværende 45 målestationer, som bl.a. kan afsløre uhensigtsmæssig drift af landbrugsjord. Finansieringsbehov: Den nuværende bevilling er et godt startskud, men Theis Kragh vurderer, at der reelt er brug for 25-30 mio. kr. til at dække de nødvendige indsatser på de mange tusinde hektar. Finansieringen skal findes via fonde (f.eks. Novo Nordisk Fonden) samt statslige puljer til sørestaurering.
Landbrugets rolle og jordudtagning Debatten berørte i høj grad de lokale lodsejere og landbruget, som står for ca. 70 % af fosforudledningen fra det åbne land:
Målrettet indsats på sandjord: En stor del af oplandet til Arresø består af sandjord, som ikke nødvendigvis behøver dræning. Ved blot at ændre dræningen på de sidste 100 meter før udløb, kan man opnå en meget stor effekt.
Bræmmer og terræn: Etablering af 10 eller 20 meter brede bræmmer eller omlægning til andre afgrøder blev foreslået. Skrænter i terrænet er højrisikoområder for erosion og udvaskning og skal prioriteres. Konkrete virkemidler afventer målingerne på de 45 målestationer.
Jordopkøb og kompensation: Der er meget lidt jord til salg i Nordsjælland, (på landsplan forventes det, at op mod 30 % af landbrugsjorden kommer til salg inden 2030. Permanent ekstensivering (tinglysning, så jorden ikke længere må drives som traditionelt landbrug) er en holdbar løsning, men kræver økonomisk kompensation til landmændene, så de undgår tab. Det blev bemærket fra Agrovi, at mange nordsjællandske landmænd ikke er rent økonomisk afhængige af jorden, hvilket (måske) kan lette
dialogen.
Inklusion og dialog: Kaare Larsen (næstfmd Nordsjællands Landboforening) opfordrede til at landmændene skulle kunne se sig selv som en del af løsningen.
Spildevand og lokalt engagement Ca. 1/3 af fosforudledningen stammer fra spildevand, herunder overløb. Direktør Mette Therkildsen, Gribskov Forsyning fortalte om separat kloakering i Ramløse. Borgerprojekter: Der er stor lokal handlekraft. I Annisse, Annisse Nord og Ramløse arbejdes der på at håndtere regnvand på egen grund. Her tilbagebetales tilslutningsbidrag på 33.000 kr. i forbindelse med lokal afkobling. Et konkret borgmøde i Ramløse i foråret 2024 har ført til et nyt projekt i Ramløse Nord (målet er, at 90-95 % af borgerne skal være med, for at det kan hænge sammen).
Konklusion og næste skridt Der var bred enighed om, at Arresø ikke reddes af den generelle nationale trepartsaftale alene, da denne primært fokuserer på kvælstof og fjorde. Arresø har brug for sit eget “signaturprojekt”. Løsningen kræver lokalt samarbejde, frivillighed (f.eks. plantning af siv og etablering af lokale randzoner) samt ”hårdtslående data”, der kan målrette de dyre indsatser mod de korrekte arealer. Fie Hækkerup (S) fortalte at hun arbejder for et ”signaturprojekt” for Arresø i den grønne trepart.
Opfordring: Syddansk Universitet (Theis Kragh) opfordrer til at interesserede melder sig som prøveudtagere, der kan tage vandprøver fra åerne, der er opland til Arresø efter et kraftigt regnskyl. Der vil være en kort ”uddannelse” som prøveudtager og flere oplysninger ved henvendelse til mailbox: tkragh@biology.sdu.dk.
Mvh. Erling
Erling Albrectsen
Dalenborgvej 23 DK-3200 Helsinge
+45 30752749